Af Katrine Krogh-Jeppesen, DTU

Smukt er det, når sneen daler, frosten sætter ind og veje, huse og træer dækkes af et buttet lag sne. Et lag som dæmper lyde og skjuler alt det grå og kedelige. Bagsiden ved de nordiske landes flotte vinterlandskab -når man snakker vindmøller og vindmøllestrøm – er, at de overisede møllevinger i bedste fald producerer mindre strøm og i værste fald må stoppes helt for at isen ikke bliver for tyk og ødelægger vingen helt. Et nyt forudsigelsesværktøj udviklet på DTU Vindenergi skal nu gøre det nemmere at forudsige mængden af isdannelse.

”Med den viden man kan få fra vores nye forudsigelsesværktøjet, vil man kunne lave en meget mere præcis vurdering af hvor meget strøm systemet kan forvente at modtage fra møllerne,” forklarer ph.d.-studerende Neil Davis, som har arbejdet på forudsigelsesværktøjet, IceBlade, de sidste to et halvt år.

”Det er vigtigt, når elselskaberne skal fastsætte priser og planlægge indkøb af strøm udefra. Faktisk er der også et ikke ubetydeligt bødesystem for at melde forkert ind.”

Beregninger viser at en mølle kan miste helt op til 20 procent af sin årsproduktion ved overisning. Og det gør det yderst relevant for operatørerne at have et værktøj, der med stor præcision kan forudsige hvor, hvornår og hvor meget is, der vil komme på møllerne, og dermed hvor meget strøm de kan forventes at levere fra dag til dag.

Overisning af vindmøller er typisk et fænomen der ses på landmøller i de nordiske lande, hvor de i udsatte steder som f.eks. bjergrige områder, har særlig stor sandsynlighed for at ise til. På havet er der ingen fare, da det simpelthen er for varmt.

Nu i beta-version

I dag findes der allerede flere overisningsmodeller udviklet af luftfartsindustrien, men de har en tendens til at være dyre og beregningsmæssigt tunge. Det har derfor været udgangspunktet at udvikle en billigere numerisk model, som kan sikre rimelige simulationstider.

IceBlade er nu lavet i en betaversionen og bliver testet af Vestas, som arbejder på, hvordan det kan integreres i de modeller, som de selv tilbyder deres kunder.

”Betaversionen dækker i dag kun de nordlige dele af Sverige, Norge og Finland, men det er meningen at det kan udvides til alle relevante steder hvor man kan få informationer fra en vejrforudsigelsesmodel – en såkaldt mesoskala-model, der forudsiger vejret ud fra parametre som vind, temperaturer og mængden af vand i skyerne (liquid water content),” forklarer Neil Davis.

Særlig nordisk barriere for udbredelsen af vind

Udviklingen af Iceblade er en del af et større projekt, Icewind (“Improved forecast of wind, waves and icing”), som Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island arbejder sammen med vindmølleindustrien om (heriblandt danske Vestas) for at udforske fire særlige udfordringer, der bremser udbredelsen af vindmøller i kolde regioner.

”Det første område er overisning af landmøller, inklusive is-prognoser på kort og langt sigt. Det andet er et vindatlas til Island, som i dag stort set ikke har vindkraft. Det tredje er vind- og bølgeprognoser offshore for planlægning af vedligehold. Det fjerde er med et fint udtryk systemeffekterne, som groft fortalt dækker over de mekanismer, der gælder når man køber og sælger strøm indenfor og udenfor landegrænserne i nordens el-marked kaldet ”Nord Pool Spot,” forklarer seniorrådgiver på DTU Vindenergi Niels Erik Clausen, der er en af initiativtagerne bag projektet.

Få mere at vide

Neil Davis, Ph.d.-studerende, DTU Vindenergi, neda@dtu.dk
Niels-Erik Clausen, seniorkonsulent, DTU Vindenergi, necl@dtu.dk